Hoste, pibende vejrtrækning, trykken i brystet eller åndenød kan forstyrre nattesøvnen ved astma. Men symptomerne kan også skyldes andre tilstande. En symptomliste kan derfor ikke afgøre, om dine opvågninger skyldes astma.
Natlige symptomer skal tages alvorligt
Natlig astma er ikke en selvstændig sygdom, men en betegnelse for astmasymptomer om natten. Ved kendt astma er opvågninger på grund af symptomer et vigtigt tegn i vurderingen af sygdomskontrollen. Vent ikke på, at du har været vågen flere nætter hver uge, før du fortæller behandleren om det.
Kontakt lægen ved tilbagevendende natlig hoste, hvæsen eller åndenød, også hvis du ikke tidligere har fået konstateret astma. Årsager som næseallergi, refluks eller søvnapnø kan være relevante og kan samtidig optræde sammen med astma.
Ved et alvorligt anfald
Ring 112 ved svær åndenød med problemer med at tale, blåfarvning, tiltagende udmattelse eller påvirket bevidsthed. Vent ikke på et bestemt antal minutter eller på en peakflowmåling, hvis personen er alvorligt påvirket.
Brug din ordinerede anfaldsmedicin efter din handleplan, og sæt dig i den stilling, hvor du bedst får luft. Søg akut hjælp, hvis medicinen ikke hurtigt hjælper, eller symptomerne vender hurtigt tilbage. Hjælp en anden med at finde og bruge vedkommendes egen inhalator. Følg alarmcentralens anvisninger, mens hjælpen er på vej.
Sådan kan lægen undersøge det
Astma giver typisk varierende luftvejssymptomer. Lægen spørger til mønstret, udløsere, anden sygdom og medicin og kan undersøge lungefunktionen med spirometri. Supplerende målinger eller allergiundersøgelse vælges efter behov.
En enkelt peakflowværdi eller bedring efter en inhalator stiller ikke alene diagnosen. Hvis du skal føre peakflowdagbog, bør du få vist teknikken og aftale med behandleren, hvordan værdierne bruges. Uforklaret fald eller forværring skal ses i sammenhæng med symptomer og din personlige plan.
Gennemgå behandlingen
Behandling af astma hos voksne omfatter normalt inhalationssteroid. En korttidsvirkende luftvejsudvider alene behandler ikke den underliggende inflammation. Nogle får en ordineret kombinationsinhalator med steroid og formoterol som behovsmedicin, eventuelt også som fast behandling. Andre har et andet behandlingsskema. Ikke alle kombinationsinhalatorer kan bruges som anfaldsmedicin.
Bed om at få kontrolleret inhalationsteknik, regelmæssig brug og om inhalatoren stadig indeholder medicin. En skriftlig handleplan skal angive, hvad du gør ved forværring, og hvornår du søger hjælp. Tag ikke automatisk ekstra sug hver aften eller flyt doser for at ramme et bestemt natligt klokkeslæt uden aftale.
Udløsere i soveværelset
Udløsere varierer fra person til person. Tilpas indsatsen til dine kendte problemer frem for at købe en hel række produkter på mistanke.
- Røg og dufte: Hold hjemmet røgfrit og undgå produkter, der udløser gener, eksempelvis røgelse, duftspray eller levende lys.
- Allergener: Ved relevant allergi kan pollen, husstøvmider eller dyr spille ind. Aftal en målrettet indsats, og hold dyr ude af soveværelset ved dyreallergi.
- Fugt og skimmel: Få årsagen til fugt løst. En affugter eller luftrenser erstatter ikke udbedring af en vandskade.
- Temperatur: Undgå luft, der føles meget kold eller irriterende. En bestemt kølig temperatur dæmper ikke i sig selv astmainflammation.
En luftrenser kan reducere nogle partikler, men erstatter hverken ventilation eller nødvendig behandling. At sænke temperaturen får ikke automatisk den relative luftfugtighed til at falde; derfor er det forkert at bruge den sammenhæng som begrundelse for et bestemt varmeniveau.
Forbered næste samtale
Notér tidspunkt, symptomer, behovsmedicin og effekt ved opvågninger. Skriv også usædvanlige påvirkninger og eventuelle næse- eller refluksgener ned. Medbring dine inhalatorer.
Rolige rutiner kan gøre aftenen behagelig. Brug ikke mundtape, tvungen næseånding eller øvelser med vejrhold som behandling af natlig åndenød. Hvis vejrtrækningen er besværet, er opgaven at følge din behandlingsplan og få hjælp.