Udsnit Krydsord Guide

Siddet du fast midt i krydsordet, hvor feltet blot råber “UDSNIT” og blyanten begynder at ryste? Du er ikke alene. Netop dette ord spænder ofte ben, fordi løsningen kan være alt fra “del” til “tværsnit” - og længden følger sjældent logikken.

I denne kompakte, men komplette guide folder vi alle de sandsynlige løsninger ud, sorteret efter antal bogstaver og krydret med tips til at afkode konteksten. Uanset om du knækker weekendavisens svære kryds, eller blot hygger dig med en app i sengen, får du her en hurtig genvej til at udfylde de tomme felter - og måske lære et nyt ord undervejs.

Sæt blyanten til papiret, scroll ned og lad os finde det helt rigtige udsnit sammen!

Udsnit – 3 bogstaver (krydsord)

Når en krydsord kræver et udsnit på kun tre bogstaver, er det ofte her, du kan gå helt i stå - for der findes ikke mange ord, der både er korte og rammer betydningen præcist. De tre mest brugte redningskranse er DEL, BID og LOD; ord, der hyppigt dukker op i danske krydsord, netop fordi de er lette at passe ind i de små felter.

• DEL - den mest fleksible løsning, kan dække alt fra et stykke kage til en sektion af en tekst.
• BID - giver associationer til en lille mundfuld eller et udklip; egner sig særligt, hvis udsnittet er meget begrænset.
• LOD - bruges ofte om et afmålt stykke jord eller metal, men fungerer også som synonym for en mindre, afgrænset del.

Selvom alle tre ord betyder “en del af noget”, ligger der små nuanceforskelle: del er neutralt og bredt anvendeligt, bid antyder noget meget lille eller afskåret, mens lod kan klinge en smule teknisk eller måle-orienteret. Kender du temaet i krydsordet - mad, håndværk eller geografi - kan det hjælpe dig med at vælge det rigtige ord.

Hold samtidig øje med de bogstaver, du allerede har fra krydsende svar. Har du for eksempel et D som slutbogstav, ryger bid automatisk øverst på listen; mangler du et L i midten, peger felterne ofte på del. På den måde bliver de tre små ord til effektive værktøjer, der kan låse en hel sektion af krydsordet op.

Et sidste tip: vær opmærksom på bøjninger og udsagn som “et del” (fejl), “et bid” (korrekt) eller “et lod” (korrekt). Krydsordskonstruktører kan lide at lege med ental/flertal og bestemt/ubestemt form, så tjek altid, om ledetråden kræver flertal, eller om endelserne allerede er givet i felterne.

Udsnit – 4 bogstaver: små, præcise synonymer

De korte firebogstavs­ord er guld værd, når ruden i krydsordet kun giver dig fire felter at udfylde. De fem mest oplagte løsninger er part, klip, snit, felt og zone. Fælles for dem er, at de præcist betegner et udsnit - uanset om der er tale om et tekstuddrag, en filmsekvens, en beskæring af et foto eller et afgrænset område på et kort. Derfor er de gode at have top-of-mind, når du hurtigt skal matche en tværgående ledetråd.

I praksis adskiller ordene sig en smule i nuance og fagsprog. Part og snit bruges ofte abstrakt om “en del af helheden”, mens klip især kendes fra film, TV og redigering. Felt og zone dukker hyppigt op i geografi, sport og datavisualisering, men kan også dække et markeret område i et billede eller dokument. Tjek derfor altid temaet i opgaven - er det naturgeografi eller billedredigering, kan ét ord passe bedre end et andet.

Udsnit krydsord 5 bogstaver – de mest brugte

Når ledetråden simpelthen lyder “udsnit” og du har fem felter at udfylde, er der en håndfuld sikre hits, som krydsordsløsere vender tilbage til igen og igen. Disse ord dækker over både helt konkrete stykker af noget fysisk - fx en skive brød eller et geografisk areal - og mere abstrakte dele, som når et manus bliver reduceret til et citat. Husk derfor altid at afkode emnet i den øvrige krydsordsramme, før du låser dig fast på et bestemt synonym.

• PARTI - bruges om et afgrænset stykke tømmer, et politisk udsnit af befolkningen eller et kulørt stykke stof i patchwork.
• SCENE - markerer et afsnit i et teaterstykke eller en film; kan også være den del af byen, hvor noget udfolder sig (på café-scenen).
• SKIVE - et cirkulært udsnit af fx pølse, ost eller metal; i overført betydning en “skive” af data på en harddisk.
• AREAL - matematisk eller geografisk udsnit af jord, gulv eller skærmflade.
• STUMP - et kort stykke lineal, reb eller sætning (“en stump af en sang”).
• CITAT - et tekstudsnit taget ordret fra en kilde; kan også beskrive lyd- eller videobidder.

Tip: Har du allerede et _A_E_-mønster, peger det ofte på AREAL, mens S_E_E typisk er SCENE. Lad de krydsende ord guide dig, og vær ikke bange for at skifte mellem konkrete og overførte betydninger, til brikkerne passer.

Udsnit – 6 bogstaver: når ledetråden peger på ‘del af noget’

Når du rammer en ledetråd á la “Udsnit (6)” i krydsordet, er der som regel tale om ét af seks hyppige ord. De dækker alle betydningen “en del af noget større”, men bruges i lidt forskellige sammenhænge:

• stykke - det mest generelle ord; kan passe til alt fra kage til musik.
• afsnit - oplagt i tekst- eller kapitelrelaterede krydsord.
• udklip - peger ofte på avis, scrapbog eller billedredigering.
• sektor - typisk ved økonomi, industri eller kort/diagram-tema.
• område - bredt geografisk eller tematisk felt; pas på vokalen å.
• uddrag - bruges især om tekst- eller lovcitater.

Sådan vælger du det rigtige: Tjek først krydsende bogstaver; har du for eksempel et U som tredje bogstav, indsnævrer det hurtigt til udklip eller uddrag. Kig dernæst på temaet i resten af krydsordet: handler hintet om geografi, er område eller sektor sandsynlige bud; står du med en spoiler om kapitel, er afsnit nærmest givet. Husk også ordets endelser - nogle opslagsværker angiver stykker eller udklippet som bøjede former, men i krydsord skal du typisk holde dig til grundformen på seks bogstaver.

Udsnit – 7 bogstaver: mere specifikke nuancer

Når ledetråden angiver et mere præcist “udsnit”, end du får med de kortere løsninger, rammer de 7-bogstavs ord plet. De har hver deres nuance og felt, men alle betyder grundlæggende “en afgrænset del af noget større”.

• segment - hyppigt i statistik eller demografi, fx “et segment af vælgerne”.
• sektion - afsnit i en bygning, avis eller rapport.
• detalje - et lille udsnit af et større billede eller motiv.
• passage - kort stykke tekst eller musik, ofte citeret som uddrag.

Prøv at tyde konteksten i krydsordet: Står der “befolknings­udsnit” peger pilen oftest på segment. Handler ledetråden om et kapitel­uddrag er passage oplagt, mens detalje næsten altid bruges i foto- eller kunstspørgsmål. Arkitektur, avisspalter eller manualer placerer dig derimod ved sektion.

Kig desuden efter bogstavmønstre: “SEG-NT” giver segment, “P-SAGE” passer kun til passage. Vær også opmærksom på bøjningsendelser - særligt passagen og segmentet kan dukke op i bestemt form. Krydsende ord med Æ eller Ø indsnævrer valget yderligere, så du hurtigere finder den rigtige 7-bogstavs­løsning.

Udsnit – 8+ bogstaver og sammensætninger

Har du allerede opbrugt de korte standardløsninger, kan et længere fagord være nøglen til at få brikken til at falde på plads. I krydsord findes der nemlig ofte ledetråde, der peger på mere tekniske sammen­sætninger - især inden for foto, film og geografi - hvor ordene typisk lander på otte bogstaver eller derover.

Nedenfor finder du fire af de mest anvendte 8-10-bogstavsbud, komplet med bogstavtal og typiske anvendelser:

• tværsnit (8) - geometrisk eller biologisk snit på tværs af et objekt; ses også som “profil” i byggetegninger.
• filmklip (8) - kort uddrag fra en film; bruges både i redigering og i avisartikler om trailere.
• beskæring (9) - fjernelse af kanter i foto eller video; kan også være hortonomisk, men i krydsord er det oftest billedbehandling.
• kortudsnit (10) - markeret del af et kort; geografisk term der går igen, når ledetråden nævner “atlas” eller “GIS”.

I praksis dukker disse ord især op, når temaet kredser om billedkunst (beskæring), kameraproduktion (filmklip), teknisk tegning (tværsnit) eller kartografi (kortudsnit). Er der grafik- eller map-referencer i ledetråden - fx “del af landkort” eller “profil i snit” - er sandsynligheden for et af ovenstående løsningsord høj.

Tjek altid antallet af felter, og læg mærke til krydsende konsonanter: et “K” i næstsidste position peger tit på filmklip, mens et “Æ” midt i ordet næsten automatisk leder til beskæring. Vær også opmærksom på, at nogle opslagsværker accepterer stavevarianter som “tversnit” (uden æ), men i moderne danske krydsord er tværsnit klart mest udbredt.

Forstå konteksten: billedkunst, geografi, tekst og data

Et af de bedste tricks til hurtigere at knække en krydsords-ledetråd er at aflæse konteksten. Er hele opgaven præget af filmreferencer? Dukker der pludselig flere landkort­begreber op? Når du først har identificeret feltet - billedkunst, geografi, tekst eller data - kan du med det samme indsnævre feltet af mulige løsninger og dermed spare dyrebare minutter og hovedbrud.

Foto & grafik: Viser rudemønstret i krydsordet måske en kamera- eller Photoshop-ikon, eller er temaet billedkunst? Så peger ledetråden “udsnit” typisk på begreber, der handler om at skære dele af et motiv væk eller forstørre et element.
Hyppige løsninger: beskæring, detalje, tværsnit, klip, udklip.
Tip: Kig efter omtale af billedformater (RAW, JPEG) eller lukkertal - det er næsten altid et vink om, at svaret hører hjemme i fotoverdenen.

Kort & geografi: Indeholder puslespillet koordinater, længde-/breddegrader eller ord som “landmåler”, skal du i stedet tænke i terræn og kortblade. Her beskriver “udsnit” som regel et begrænset areal på et større kort.
Hyppige løsninger: areal, sektor, felt, zone, kortudsnit.
Husk at geografer kan være glade for ældre eller engelske udtryk; møder du fx “quadrant”, kunne løsningen være den danske pendant sektor.

Tekst, film & data: Når krydsordet kredser om bøger, manuskripter eller scener, leder opgaven ofte efter et uddrag af en længere helhed. I samme kategori ligger filmens små bidder og statistikkens udskilte målgrupper.
Hyppige løsninger (tekst/film): passage, scene, klip, afsnit.
Hyppige løsninger (statistik/demografi): segment, parti.
Giver de krydsende bogstaver dig valget mellem fx segment og sektion, så tjek, om andre ledetråde nævner tal eller procent - så er det næsten altid segment.

Krydsordstricks: bogstavmønstre, bøjninger og stavemåder

Når du sidder med et krydsord og kun har et par spredte bogstaver, er mønstergenkendelse din bedste ven. Kig på de krydsende ord og notér, hvilke pladser der allerede er låst af konsonanter eller vokaler - et mønster som “_D_N_T” peger ofte på “udsnit”. Arbejd dig systematisk frem: skriv mulige bogstaver ind i en kladde, og eliminér dem, der bryder mønstret i de tilstødende ord. På den måde drejer du gætterier om til et logisk puslespil, hvor hvert krydsende bogstav reducerer antallet af kandidater markant.

• _D_N_T → udsnit
• S_E_E → scene / skive
• _F_N_T → afsnit / udfnit (sjældent)

Husk også, at krydsordskonstruktører elsker at variere endelser. Et ord på seks bogstaver kan skifte fra “uddrag” til “uddraget” (7) eller “uddragene” (9), alt efter pladsbehov. Det samme gælder område → området og sektor → sektoren. Tjek derfor altid, om opgaven efterspørger bestemt form eller flertal.

Vær heller ikke bange for de danske specialtegn. Mange korte svar skjuler sig bag et enkelt Æ, Ø eller Å, som andre løsninger ofte afslører: “område” (6) dukker op, når et krydsende ord giver Ø på tredje plads, og “tværsnit” (8) udfylder felter, hvor Æ og Å ellers er svære at placere. Sammensatte ord - fx kortudsnit, filmklip eller luftfoto - er populære i lidt sværere krydsord, fordi de giver konstruktøren både længde og tematisk præcision.

Endelig kan du score point ved at kende alternative eller ældre stavemåder. “Uddrag” kan forekomme som “ekserpt” eller den latinprægede “ekscerpt” i ældre opslagsværker, og nogle krydsord bruger bevidst den variant for at narre dig. Læg også mærke til betydningsnuancer: “afsnit” er et afsnørret stykke tekst, mens “udsnit” understreger, at noget er skåret ud af en helhed. Den detalje kan være afgørende for at vælge det rigtige ord, når felterne næsten er fyldt.